Tak for to spændende dage til Robotbrag 2025 i Odense

Maj 2025
Af Katrine Toppenberg

Torsdag den 8. maj og fredag den 9. maj deltog Patentgruppen som udstiller på ROBOTBRAG messen i Forskerparken, Odense.

Torsdagen var målrettet industrien og virksomheder, hvor vi talte med mange besøgende om, hvordan AI, robotteknologi og automatisering kan bruges strategisk – både i udviklingen af nye løsninger og i beskyttelsen af virksomhedens idéer.

Vores “patent timeline spil” gav anledning til flere interessante snakke. Her kunne de besøgende forsøge at placere en række historiske og nyere patenter i den rigtige rækkefølge. Der var selvfølgelig en lille præmie på spil til dem, der ramte plet.

Fredag var det de studerendes dag, og vi mødte mange nysgerrige elever og studerende, som ville høre mere om hvordan intellektuelle rettigheder kan være en vigtig del af rejsen fra idé til færdigt produkt.

Tak til alle, der lagde vejen forbi vores stand – det var en fornøjelse at tale med jer.

Måske ses vi igen næste år?